Ordet støj dækker over lyde, der er ubehagelige eller uønskede. Når en lyd irriterer, handler det ikke kun om lydens art, men også om vores indstilling til lyden.
 
Hvis vi er feststemte og i godt humør, er høj musik en god oplevelse, men dagen efter når naboen holder fest, er den samme musik pludselig blevet til støj, fordi vores indstilling til den er anderledes.
 
Om noget opfattes som støj, handler ej heller om hvor høj lyden er. En dryppende vandhane eller en ridse i en grammofonplade kan let være mere irriterende end et tordenskrald. Lyd og støj er altså to forskellige ting. En lyd kan opleves både som behagelig og som støj, alt efter hvilken sammenhæng den indgår i.

Det er ganske individuelt, hvem der udvikler høreskader, men i gennemsnit vurderer Arbejdstilsynet følgende:
 
(a) ved 80 dB belastning i 10 år, ved et gennemsnit på 8 timer om dagen, er der meget ringe sandsynlighed for at få en høreskade.
   
(b) ved 82 dB belastning i 10 år vil 1 - 2%  få en høreskade, som ikke har noget med alderen at gøre. 
  
(c) ved 85 dB belastning i 10 år, vil cirka 4% få en høreskade, som ikke har noget med alderen at gøre. 
 

(d) ved 90 dB belastning vil cirka 11% få en høreskade, som ikke har noget med alderen at gøre.
  
Risikoen for at få et høretab er altså til stede. Risikoen for at få tinnitus kombineret med et høretab er trods alt mindre. Til gengæld kan denne lidelse være invaliderende og have vidtrækkende konsekvenser for både arbejds- og privatliv.

Definition:
Ordet Akustik er en gren af fysik og er studiet af lyd og bølger i gasser, væsker og faste stoffer.

Den tekniske definition af lyd:
Lyd er trykvariationer i eksempelvis luft (eller vand). Trykvariationerne forplanter sig gennem luften som lydbølger, og når de rammer trommehinden i det menneskelige øre, begynder den at vibrere.
 
Vibrationerne bliver via mellemøret og det indre øre omsat til nerveimpulser, som hjernen opfatter som lyd.
 
Øret kan opfatte et utroligt stort lydspektrum - lige fra lyden af en knappenål der falder til jorden - til larmen fra et jetfly.
 
Lyden opfattes som dyb eller høj, alt efter hvor mange gange trykket varierer per minut. Det er det, man også kalder frekvens og frekvens måler man i hertz.
 
Et almindeligt ungt menneske kan høre frekvenser mellem 20 Hz og 20.000 Hz
 
Lydens styrke svarer til lydtrykket - helt bogstaveligt det tryk som trommehinden bliver udsat for, når lyden rammer øret.
 
Til at beskrive lydens styrke bruger vi ofte decibel skalaen.
 
Decibel skalaen går fra 0 dB, som er til grænsen for det hørbare og op til 140 dB, hvor lydtrykket bliver så kraftigt, at det bliver decideret smertefuldt.
 
Decibelskalaen skal rumme alle disse lydtryksniveauer, og derfor har det været nødvendigt med en speciel inddeling.
 
Når man går op eller ned i skalaen, udgør 3 dB altid en fordobling eller halvering af lydpåvirkningen.

Det betyder, at det dobbelte af 80 dB ikke er 160 dB, men 83 dB.

Hvad er en lydbølge:

En lydbølge er defineret af dens fart, amplitude og frekvens.
Lydens hastighed afhænger i høj grad af mediet den bevæger sig igennem, men dog også af temperatur. Lydens hastighed er ca. 340 m/s i luft, og 1500 m/s i vand.

Bølgelængden er lig med afstanden mellem to toppunkter på en bølge. Lydens bølgelængde, λ er relateret til lydens hastighed c og dens frekvens, f ved formlen:  
  
λ = c/f
 
λ = Lydens bølgelængde,
c = Lydens hastighed
f = Lydens frekvens
 

 
Kildemateriale:
Fortolkning af tekster og Citatet af: Brüel & Kjær: Grundbog i lydmåling, Uffe Jørgensen, 1987